LCA (Life Cycle Assessment) – Hvordan kan vi hjælpe med udarbejdelsen?
LCA - Livscyklusvurdering
En LCA er en grundlæggende metode til at vurdere miljøpåvirkninger fra et produkt eller projekt. Hos Nordic LCA er vi eksperter i at hjælpe virksomheder og bygherrer med at få udarbejdet præcise og veldokumenterede LCA’er, der lever op til gældende krav. Her kan du lære mere om, hvad en LCA indebærer, hvorfor det er nødvendigt, og hvordan vi kan varetage hele processen.
Læs også: Mere om LCA på nybyggeri
Eller læs: Fem gode grunde til at få en LCA
Faser i en LCA
LCA er en proces, hvor man undersøger alle miljøpåvirkninger gennem hele livscyklussen af et produkt, byggeri eller andet, helt fra råmaterialeudvinding til bortskaffelse. Denne tilgang er opdelt i fire nøglefaser, som vi grundigt arbejder med for at sikre fuld indsigt i dine projekters klimapåvirkning:
1. Definering af mål og rammer
2. Indsamling af data og opbygning af inventar (LCI)
3. Analyse af miljøpåvirkninger (LCIA)
4. Fortolkning og rapportering
Først fastlægger vi formålet med LCA’en og afgrænser analysens omfang. Dette er afgørende for at sikre, at analysen opfylder dine behov, hvad enten det gælder lovkrav eller interne målsætninger.
Vi samler data om materialer, energiforbrug, transport og affald, samt meget andet, der indgår som en del af projektet. Dette er det mest omfattende trin, og vores erfaring sikrer, at vi indsamler nøjagtige og relevante oplysninger.
Med dataene på plads vurderer vi produktets miljøpåvirkning, herunder CO₂-udledning, ressourceforbrug og andre kritiske indikatorer. Denne fase giver dig klarhed over de største påvirkninger og mulige indsatsområder.
Til sidst samler vi resultaterne i en letforståelig rapport, som kan bruges til dokumentation over for myndigheder eller som grundlag for at optimere produktet eller projektet.
Derfor er en LCA beregning nødvendig – Krav og forventninger
Bæredygtighed og omtanke for miljøet er i dag ikke længere en valgmulighed – det er en nødvendighed. LCA er derfor også blevet et centralt værktøj for flere brancher, herunder byggebranchen.
Eksempelvis indtrådte et krav i 2023 i bygningsreglementet om dokumentation af nybyggeriers samlede klimapåvirkning. Dette gælder især for bygninger over 1.000 m², hvor der er en grænseværdi på 12 kg CO₂-ækv/m²/år. Fra den 1. juli 2025 skærpes kravene og vil omfatte alt nybyggeri uafhængigt af bygningens størrelse.
Derfor er det i stigende grad også blevet vigtigt for entreprenører mv. at kunne dokumentere en bygnings eller et produkts miljøpåvirkning, da det er en særdeles stor konkurrencefordel i en tid, hvor kunder og investorer prioriterer bæredygtighed mere end nogensinde før.
Her kan en grundig LCA netop give indsigt i, hvor et projekt kan optimeres for at reducere ressourceforbrug og klimapåvirkning – ofte med økonomiske besparelser som sidegevinst.
Med vores ekspertise inden for LCA beregninger hjælper vi dig med at navigere i komplekse krav og gøre omtanke for miljøet til en integreret del af dit projekt.
Læs også: Hvad er en LCA?
Hvordan kan Nordic LCA hjælpe dig?
Hos Nordic LCA er vi specialister i at levere skræddersyede løsninger til virksomheder, der har brug for professionel rådgivning og pålidelig dokumentation fra en troværdig partner. Vi varetager samtlige dele af processen, så du og dine kolleger kan fokusere på jeres kerneforretning.
Vores ydelser inkluderer:
Udarbejdelse af livcyklusvurderinger (LCA)
Miljøvaredeklarationer (EPD’er)
Klimaregnskaber
Strategisk bæredygtighedsrådgivning
Vi indsamler, analyserer og dokumenterer alle nødvendige data for at levere en omfattende LCA i overensstemmelse med forskellige standarder og guidelines fx ISO 14044 og 44, Product Environmental Footprint (PEF), GHG Protocol mm. Eller hvis du vil sikre dig, at du overholder dokumentationskravene i bygningsreglementet.
Vi hjælper med at udarbejde EPD ’er, som kan dokumentere produkters miljøpåvirkning. Dette er særligt vigtigt, hvis du ønsker at styrke din virksomheds profil inden for bæredygtighed.
Vi udarbejder detaljerede klimaregnskaber for at give dig en fuld forståelse af din virksomheds klimapåvirkning i en bred kontekst.
Vores konsulenter hjælper dig med at omsætte resultaterne fra en LCA eller en af vores andre services til konkrete handlinger, der både reducerer klimapåvirkningen i det pågældende produkt eller projekt og samtidig styrker din virksomheds grønne profil.
LCA som en uundgåelig del af fremtidens erhverv
At investere i en professionel LCA handler ikke kun om at opfylde krav, men om at tænke langsigtet. En veldokumenteret LCA kan åbne døre til nye forretningsmuligheder, skabe tillid hos kunder og reducere risici i forhold til fremtidige reguleringer. Vi ser allerede i dag, hvor vigtig disciplinen er blevet – og vi forventer, at denne udvikling vil fortsætte fremadrettet.
Med vores hjælp får du ikke blot en rapport – du får en samarbejdspartner, der forstår dine udfordringer og muligheder. Vi har nemlig rigtig gode erfaringer med langvarige samarbejder, hvor vi lærer en virksomheds specifikke profil at kende, så vi på bedst mulig vis kan tilpasse vores services til at understøtte jeres forretningsmål.
Du kan altid kontakte os for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at gøre dit projekt eller produkt grønnere samt både mere robust og konkurrencedygtigt.